Skift af fokus koster tid, øger risikoen for overspringshandlinger og medfører konstant ændrede mål. Det distraherer alt sammen din hjernes evne til at løse dine opgaver.
Vandrer dit hoved også fra næsten halvdelen af det, du laver? Forskning viser, at vi ufrivilligt vandrer fra det, som vi laver i 46% af vores vågne tid. Vi forsøger konstant at være foran og forberedt på den næste opgave – mens vi arbejder med den første opgave. Denne arbejdsform betyder et større tidsforbrug, dårligere resultater og flere fejl. Og vi mister vores evne til at være opmærksomme og fokuserede. Din hjerne kan genoptrænes til at holde fokus. Resultaterne vil være større effektivitet og øget arbejdsglæde, fordi du får en mental ro og klarhed, som vil gøre det nemmere for dig at løse de rigtige opgaver.
Din øvelse: Arbejd med en opgave i mindst 30 minutter uden afbrydelser. Find et sted, hvor du kan være uforstyrret, og øv dig på at holde fokus på din opgave uden at lade dig forstyrre af dine egne indre tidsrøvere.